Kolonihaveloven

I 2001 fik vi kolonihaveloven. Den sikrede, at hovedparten af de allerede etablerede kolonihaver blev gjort til ”varige haver”. Det betyder, at haveforeninger med status som varige ikke kan blive nedlagt med mindre det er væsentlige, samfundsmæssige hensyn, der gør det nødvendigt at inddrage jorden til et formål, der ikke kan realiseres et andet sted. Dette kan eksempelvis være en motorvej, der på ingen måde kan placere anderledes. Det betyder også, at HVIS en haveforening skal nedlægges pga. et samfundsmæssigt hensyn, så skal haveforeningen etableres et andet sted.

Lovens vedtagelse var i høj grad resultatet af Kolonihaveforbundets arbejde med 40.000 medlemmer i ryggen. Du kan læse loven her.

Markedsleje

Et andet indsatsområde er spørgsmålet om markedsleje. Princippet om, at kommunerne skal udleje kolonihavejord til markedsleje blev fastslået ved en afgørelse fra Statsforvaltningen i 2009. Forbundet har efterfølgende med stor succes arbejdet for vedtagelsen af den nye lov, der kom i 2013 og giver de offentlige udlejere mulighed for at udleje til en pris under markedslejen.

Kloakering

For tiden er mange haveforeninger berørt af krav om kloakering. Kolonihaveforbundet bistår foreningerne ved at forhandle rammebetingelser med banker for at opnå rimelige lånebetingelser. Samtidig arbejder forbundet på det politiske plan med at få etableret en ordning, der gør det muligt at finansiere kloakering på realkreditlignende vilkår.  

Regeringsudspillet 2019

I januar 2019 præsenterer regeringen et udspil kaldet ’Danmarks hovedstad frem mod 2030’. Udspillet indeholder 52 initiativer, som samlet skal styrke hovedstadsområdet. Men med initiativerne åbner regeringen op for, at kolonihaveloven skal have afmonteret sit varighedsbegreb, så haveforeninger kan omplaceres og jorden bruges til andre formål som f.eks. boliger eller erhvervsbyggeri. I udspillet er også et frivillighedselement, der definerer, at haveforeningerne KUN kan omplaceres, hvis de selv ønsker det.
Koloniaveforbundet går med det samme ind i kampen af flere årsager:

-Vi hørte ikke om forslaget, da det var ved at blive formuleret. Vi fik ingen henvendelser fra politikere, embedsmænd eller kommuner. Vi er den største organisation af haveforeninger, men vi blev ikke taget med på råd eller fik lov til at deltage i samtalen. 

-Regeringsudspillet har Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Bygnings- og Boligministeriet som afsendere. Imidlertid er det 11 omegnskommuner, der har bidraget med input til arbejdet. Vi er klar over, at kommunerne mangler plads. Som eksempel forventer Aarhus kommune en befolkningstilvækst på 14 % over de kommende 10 år og hovedstadsområdet skal skabe plads til 200.000 nye borgere frem mod 2030. Vi er også klar over, at nogle haveforeninger ligger på lukrative områder, som kunne skabe stor indtjening for kommunerne. Det er derfor oplagt at tænke, at kommunerne hellere end gerne ser muligheden for at kunne omplacere bestemte haveforeninger.

-Vi er bekymrede for, om frivillighedselementet bliver skrevet ud af forslaget i den politiske forhandling, der foregår efter folketingsvalget og ny regering. 

Siden januar 2019 har vi arbejdet intens med at afholde politikermøder for at sikre, at de politikere, der skulle stemme om forslaget, var klar over konsekvenserne. Samtidig kæmpede vi for, at frivillighedselementet forblev i udspillet. Også efter afstemningen.
I juni 2019 var der folketingsvalg, og i september fik vi svar fra Erhvervsstyrelsen om, at ændringen af Kolonihaveloven ikke var på lovprogrammet til afstemning og derfor ikke var aktuelt længere. 

Du kan læse mere om Kolonihaveforbundets bekymringer omkring udspillet her.