Et symbol på en stærk kolonihavebevægelse

Kuppelhuset er Kolonihaveforbundets symbol på kolonihavebevægelsen, der har stærke rødder tilbage til 1884. Her blev de første kolonihaver grundlagt i Aalborg. Der er sket meget siden da, men kolonihaverne er stadig en del af den danske kultur, og det er takket være de mange frivillige kræfter, der har drevet bevægelsen fremad.

Fra affaldsbrædder til lysthus

Kuppelhuset står i Haveforeningen Vennelyst ved Christianshavns Vold i København, og er nu ejet af Kolonihaveforbundet. Men det var oprindeligt en rugbrødsbager, Johan Peter Nielsen (1864-1947), der opførte huset i sin kolonihave på Godthåbsvej, Frederiksberg.
J.P. Nielsen, som stammede fra Fyn, måtte flytte til København pga. arbejdsløshed. Efter flere år med løse jobs, blev han ansat som rugbrødsbager for Schulstad og Ludvigsen. I 1904 overtog han og hans familie en kolonihave på Godthåbsvej, hvilket gav et afbræk fra livet i den lille lejlighed på Frederiksberg. Familien havde ikke penge til byggematerialer, men ”bager Nielsen” fik af og til affaldsbrædder, han kunne bruge.

Huset bygges og flyttes

Den første bygning, J.P. Nielsen opførte, er den, som nu står i Haveforeningen Vennelyst; et lysthus af almindelig størrelse. Huset blev malet hvidt, og lister samt udskårne klodser blev malet røde, blå og grønne. Hver en lille klods af huset blev udskåret i hånden. Senere lavede han en udbygning på husets endevæg, der havde størrelse som et spisekammer. Dette blev husets køkken med en hylde, hvorpå der kunne stå 2 petroliumsapparater.

Over en vinterperiode byggede J.P. Nielsen husets tårn og løgkuppel i kælderen på hjemmeadressen. Den runde del af løgkuplen blev bygget op af små firkantede klodser, men han undlod at sætte en klods i, så der blev en indgang til fugle, der ville bygge rede – hvilket de også gjorde.

Da tårnet var færdigbygget, blev det transporteret ud ad Godthåbsvej på trækvogn og med mange hjælpere.
J.P. Nielsen byggede derefter et åbent lysthus på hovedhusets venstre side.

I 1921 blev haveforeningen på Godthåbsvej nedlagt, og i stedet fik familien en have i Bellahøj, hvor huset blev placeret. Her blev det udvidet med et soveværelse på hovedhusets højre side. Kort før J.P. Nielsens død i 1947 blev haveforeningen i Bellahøj også nedlagt. Kolonihaveforbundet overtog huset, som først fik plads i Islegård i Rødovre, men i 1967 blev det flyttet til Vennelyst, hvor det nu stadig står. Det er dog kun det oprindelige lysthus med kuppelspiret, der er bevaret.

Kuppelhuset restaureres

Det lille lysthus er blevet restaureret ad flere omgange. I 1983/84, igen i 2008 og senest i 2017, hvor det d. 24. juni stod flot og parat til Haveforeningen Vennelysts 125 års jubilæum.  

Huse og haver er under konstant udvikling

De oprindelige kolonihavehuse, som Kuppelhuset repræsenterer, var pittoreske lysthuse med tårne og spir. Da folk omkring 1930’erne begyndte at bo i haverne i sommerhalvåret, måtte de fine lysthuse vige for lidt større, selvbyggede huse. Disse blev gradvist udskiftet med præfabrikerede huse i 1960’erne. I samme periode ændrede havens formål sig også. Kål og kartofler måtte vige pladsen for græs og stauder, og således så fritidshaven dagens lys. 1990’ernes interesse for miljøets ressourcer, økologi og jord-til-bord koncept har vendt udviklingen og skabt fornyet fokus på kolonihavens oprindelige DNA.