dtHome = Kolonihaveforbundet
dtRootHome = Kolonihaveforbundet

dtRoot = Kolonihaveforbundet
Spørgsmål og svar angående corona og kolonihaver

(Billedet er fra Pixabay)

I forbindelse med corona har vi fået en del spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig i haveforeningerne. Vi samler løbende spørgsmål ind og svarer på dem i denne Q&A.

Denne side er opdateret 14. juli 2021

Regler for forsamlingsloftet ser således ud nu:

  • 11. juni hæves det til 100 indendørs. Fra den dato gælder forsamlingsloftet ikke længere udendørs
  • 1. august afskaffes forsamlingsloftet helt. Dette gælder dog ikke for særligt store arrangementer og forsamlinger.
    Vi har skrevet om generalforsamlinger (og størrelse på GF). Læs mere her.

VIGTIGT AT LÆSE FØRST

Landets haveforeninger under os ser meget forskellige ud. Nogle er store, har store havelodder med huse, der er kloakerede og som ligger langt fra hinanden. Omvendt er der også mange haveforeninger, der ikke har store havelodder, hvor husene (hvis der er huse på lodderne) ligger tættere og foreningen har fællestoiletter. Denne store forskel gør, at vi kun kan udsende en generel anbefaling. Vores anbefaling lyder:

Vi opfordrer alle medlemmer til at agere nøjagtig efter Sundhedsministeriets retningslinjer. Det betyder, at man:

  • Under ingen omstændigheder skal tage i haven, hvis man har været i nærheden af nogen, der er/måske er smittede
  • Bliver testet, hvis man har symptomer på covid 
  • Holder afstand til andre
  • Overholder reglerne for grupper
  • Sørger for god håndhygiejne osv. 

Se myndighedernes retninglinjer her: https://www.sst.dk/da/corona/Forebyg-smitte/Generelle-raad 
Brug yderligere corona hotline, hvis der er noget, I er usikre på: 7020 0233

Spørgsmål fra medlemmer:

Vi har fællestoiletter i haveforeningen. Hvordan skal vi forholde os til dem?

Der er ingen lovfæstede regler om, hvordan man skal forholde sig til fællestoiletter og rengøring. Derfor er vi nødt til at læne os op ad andre.
Arbejdstilsynet har følgende anbefalinger til toiletter på arbejdspladser: 

  • Toiletter skal rengøres hyppigt efter forholdene
  • Kontaktpunkter som fx vandhaner, toiletknapper, toiletsæder, dørhåndtag og lyskontakter skal rengøres hyppigt efter forholdene
  • Skraldespande på toiletter skal tømmes, inden de er helt fyldte, og mindst en gang dagligt

Hvordan skal vi forholde os til fællesvaskeriet i foreningen?
I skal sørge for, at:
- vaske hænder/afspritte, inden I går ind i vaskeriet
- At der er rigeligt med afstand imellem jer, der i vaskeriet
- At I maks er 5 medlemmer i vaskeriet på samme tid
- Afspritte knapper, låger og steder, I har rørt, når I er færdige med at bruge maskinen
- Nyse og hoste i ærmet

Kan vi leje foreningshuset?
Hvis I overholder retningslinjer for antallet af personer indendørs, så ja.

Spørgsmål fra bestyrelser:

Hvordan skal vi forholde os til vurderinger?
Fra 11. juni hæves det indendørs forsamlingsloft til 100 personer. Vi anbefaler stadig, at Í holder afstand og bruger sprit.
NB Det er i øvrigt helt frivilligt for vurderingspersoner, om de vil stille op til vurdering. 

Generalforsamlinger 
Læs mere om generalforsamlinger her.

Vores generalforsamling er udskudt, men bestyrelsen var på genvalg. Har bestyrelsen samme beføjelser, som de plejer, indtil vi kan afholde generalforsamling?
Hvis generalforsamlingen ikke har været afholdt, fortsætter bestyrelsen med samme beføjelser som hidtil, indtil en ny generalforsamling bliver afholdt. Bestyrelsen bør dog kun varetage den daglige drift og ikke tage initiativer til større handlinger eller beslutninger, som er bindende for haveforeningen.

Det er tvingende nødvendigt at hæve vores kontingent NU, men vores vedtægter siger, at generalforsamlingen beslutter kontingentets størrelse
Hvis foreningen har en kassebeholdning at tære på, kan kontingentstigningen udsættes. Hvis det er nødvendigt for foreningens drift, kan kontingentet hæves til det absolut nødvendige.  Den senere generalforsamling skal godkende kontingentet, og hvis den ikke kan godkende forhøjelsen, må foreningen tilbagebetale beløbet.

Det er tvingende nødvendigt at foreningen træffer en udgiftskrævende beslutning (f.eks. i en situation, hvor foreningens område trues af oversvømmelse)
Bestyrelsen skal handle i medlemmernes interesse og iværksætte afværgeforanstaltninger. Det er vigtigt, at medlemmerne grundigt informeres om tiltagene og de økonomiske konsekvenser. Dette kan ske via youtube, hjemmeside og/eller anden kommunikationskanal.