dtHome = Kolonihaveforbundet
dtRootHome = Kolonihaveforbundet

dtRoot = Kolonihaveforbundet
Sådan opdaterer du din e-mail i vores medlemssystem

Hvem er Kolonihaveforbundet til for? Hvad skal vi koncentrere os om i fremtidens forbund? Og hvordan? Dette er nogle af de spørgsmål, vi gerne vil høre dit svar på. 

Medlemsundersøgelse

Fra onsdag 8. juli og frem udsender vi derfor en stor medlemsundersøgelse til alle vores medlemmer. Undersøgelsen handler om Kolonihaveforbundets fremtid og fokus, og det er nu, du har muligheden for at tilkendegive de ønsker, du har til fremtidens Kolonihaveforbund. 

Vi håber derfor, at du har tid og lyst til at deltage. Svarfristen er d. 24. august.  

Sådan opdaterer du din e-mail

Undersøgelsen bliver sendt som link til den mailadresse, du er registreret med i vores medlemssystem. Derfor er det vigtigt, at du lige kigger ind og ser, om det er den korrekte mailadresse, der står anført. I videoen herunder kan du se, hvordan du tilgår medlemssystemet (kaldet Foreningsportalen) og retter din mailadresse og/eller password. 

Hvis du ikke har en computer og/eller e-mail

  • Hvis du ikke har en computer, men dog en e-mail, kan du bede din bestyrelse om at rette din e-mail i systemet
  • Hvis du hverken har computer eller e-mail, så sørger vi for, at man kan udfylde undersøgelsen i hånden

I får mere info omkring dette, når vi nærmer os undersøgelsens start. 

Her kan du printe en guide i PDF-format.

Husk at se videoen i fuldskærm